Patchwork som medicin.

Jeg syr og syr. fordi jeg syntes det er sjovt.. men mest fordi jeg kommer til at fokusere på noget andet, end mine nerve smerter i ventre side af hovedet og især mit øje...
Jeg har sikkert skrevet det før, nu skriver jeg det igen.
Jeg er håndarbejdlærer, og det er der ingen der kan tage fra mig.. i hvert fald ikke lige nu...
"Syr du" "Det ser svært ud" "Sikke nogle flotte farver" Hmmm.. Jeg har købt en rulle "Ballig" stof i "Speich Design" og skåret det i stykker med en trekant lineal, også købt i "Speich Design"
(se tidligere indlæg om Speich Design)

Jeg syr ikke, som jeg gjorde før jeg blev syg..men jeg syr, det kan lade sig gøre.. "men kan hvad man vil" jeg vil bare lige understrege det igen. (se evt. http://kavernoes.blogspot.dk/)

Hmm.. Jeg kan jo ikke lige tag bilen og gå ud og købe noget nyt stof (jeg har meget dårlig balance) De der "ruder" jeg har syet, jeg har syet 2 baner, ...de vil bare ikke passe sammen.... og for øvrigt vil jeg gerne sy en kant på, i samme stof...

Så jeg må starte på et nyt... og jeg har også nogle skapeloner, som jeg ikke har fået afprøve

Gamle værker... fordi det er sjovt

Jeg tror, at det aller første jeg rigtig syede, på min mors gamle Pfaff maskine, var et billed tæppe, det er direkte taget fra en patchwork bog, købt i England. Jeg tror det er måske 25- 26 år gammelt... jeg har været 15-17 år..men jeg har altid været igang..

Det gule tæppe hænger hjemme hos mine forældre, på det gule"" værelse, Jeg har tit tænkt på, at nu er det vist på tide at det kommer ned.. Men der bliver ved med at komme små folk til og det er faktisk lidt hyggeligt og ligge og kikke på det.

Mit "sommerhus" tæppe og mit andet applikations billedtæppe er også fra den tid..

Jeg syede primært fordi det var sjovt..... og det gør jeg stadigvæk.

Så var der en masse år, hvor de handle om træ.. Jeg blev uddannet møbelsnedker i 1997 og så var jeg meget aktiv inden for NGO, og var bl.a. URK delegat i Uganda...
Men jeg syede lidt stadigvæk.. Jeg havde en god bekendt af familien, og hun var på Skals håndarbejds højskole... Hun kom hjem med et lille broderi af en ko...Det var pinlig nok første gang, det gik op for mig at broderi er andet end korssting.
Sådan en ville jeg også lave...




Og på den måde kom jeg igang med at brodere..



Jeg gik meget op i det, samlede broderigarn og billeder jeg kunne sy....
Jeg lavede små broderier til mine dagbøger fra Burkina og Armenien m.f.

I 2001 kom jeg på lærerseminaret, og havde håndarbejde på linie... det var (er helt væk, efter den nye skolereform) et super godt og seriøst fag. der fik vi en masse små opgaver.
Og så var vi også på studietur til Barcelona:

    

Nu gik der alligevel sport i den..

Det skulle bare ha' været et hurtigt lille hygge patchwork tæppe, der var lavet af, rasterne fra rasterne, af de hynder, jeg sammen med Filippa, har lavet til vores bålsted. hmm...

Jeg er sikker på, at der skal en ensfarvet imellem, for at tæppet ikke bliver for spraglet .... men hvilken farve?.. Det har jeg grublet længe over. 

Nu har jeg altså investeret i noget lyseblåt, og noget kvilt eller jeg må hellere sige, bamse stof, i samme farve, til bagstykke... Jeg havde tænkt det som et lyst forårstæppe... 

Men hvor bredt skal mellemrummene så være?

Først havde jeg tænkt 5 cm. jo længere mellemrum jo længere og bredder tæppe... og jeg har alligevel lavet 80 firkanter, nu synes jeg det er nok, selvom det var sjovt at sy.

Lav altid en prøve. :-/

Det var godt at jeg gik lavet en prøve.. Jeg er ikke tilfreds.. Jeg tror jeg skal lave mellemrummene halvt så brede. Kvalitet frem for kvantitet ... kludetæppe eller ej.

4. juni....

Det trækker tænder ud, at være handicappet. Men jeg er håndarbejdlærer, og det er der ingen der kan tage fra mig, og jeg tror jeg ville bukke under, hvis jeg ikke havde noget kreativt at give mig til...

Det tager smerter og bekymringer, bare og side og køre stof igennem maskinen....Uden jeg, den gang for mange år siden, tænke på det, købte jeg en maskine der faktisk er meget handicapvenlig"" Den er fyldt med tryk funktioner bl.a. en klipper og så en nåletråder...Den kan klart anbefales. Jeg er meget glad for den!

Jeg er kommet på førtidspantion og jeg har fået min egen lejlighed her i Birkerød...

Men jeg blev færdig mit tæppe, inden jeg flyttede ind. og kan sidde i den kølige sommer aften på min dejlige altan, med tæppet over mig, sådan som jeg havde tænkt det.

Det er ikke en reklame!..

Og så måske lidt alligevel...
Hvis du skulle komme til Kongens Lyngby, Likørstræde, så kik forbi "Speich Design" hvis du bare er en lille smugle interesseret i patchwork og syning.. Det er en fantastisk butik/inspirationskilde.. Oppe på det lille bitte loft, holder de kurser, og en gang i mellem, åbent hus/kurser, om søndagen, for medlemmer. (du skal bare sige at du vil have nyhedsmail, så er du medlem,)

/

Sidste gang jeg var der, var i sommers, selvfølgelig sammen med en go' veninde,... til at holde mig under armen...
Vi var stuvet sammen på det lille loft.. jeg kan næsten ikke huske hvad oplæggene handlede om.. Jeg kan bare huske at jeg sad der .... hvor "syrede" det var, det ene øjeblik, at ligge min sygeseng og hive i den røde snor, det , andet øjeblik at høre om smart trekanter og  revolutionerne patchwork... (jeg blev udskrevet fra Kurhus, d. 12. juli) ..mærkeligt...

Nå, det er et fantastisk sted... men du får også lov til at betale for det...De har også de rigtige mærker, hvis man er til det, Kaffe Fassett, Liberty, mf.



Jeg har investeret lidt, efterhånden .. jeg er rigtig glad for min spray lim, når jeg skal ha' to stykker stof til at hænge sammen. Mine quilt hansker... der kan man vist bare købe nogle billige have hansker i Jem og fix.. Til gengæld er jeg meget glad for de "dutter" jeg har købt, til at sætte på linealerne. især når mine hænder nu vender så forkert, og jeg må skære med venstre.

Korssting - en go "historie"

Mit korssting. Nu med ramme.
Jeg er opvokset i en tid og i et miljø, hvor broderi og særdeles korsstings broderi, var lig med, "kvinderne tilbage til kødgryderne"
Jeg svor, da jeg blev uddannet håndarbejdes lærer, at jeg aldrig ville undervise i korssting...
Nu var jeg også så "heldig" at jeg har overtaget lokale og koordinerings rollen fra en, absolut dygtig men også meget stereotyp, ældre håndens arbejde lærerinde. Bla. mente hun at jeg, skulle føre alle børnene, igennem det samme, mølædte sækkelærreds -korstings boderi, med det samme halvsyntetiske garn... Jeg valgt nu at gøre tingene på min måde....

Men nu blev det sådan, at udskolingen, dvs, 7. 8. 9. , skulle have temauge om "skolen i gamle dage". Jeg skulle have dem i "håndgerning" Hvad lavede man i gamle dage i håndgerning? Korssting... Da jeg er indædt historie lærer, lige så meget som jeg er håndarbejdslærer/design lærer, var jeg jo nødt til at læse op på historien.
Jeg synes faktisk at det er lidt spændende...
Det må ha' været i efteråret 2014, før jeg blev syg,

Historie !

Jeg læste at, selvfølgelig kun pigerne, i gamle gamle dage, broderede en "navneklud" mens de gik til præst og som helst skulle være færdig inden de skulle konfirmeres, så var de voksne, var færdig med skolen og skulle ud og tjene. "Kluden" kunne sige meget, om hvem de var, deres kunnen, deres flid og deres stand.
Der findes i tusindvis af broderier, fyldt med symboler og teknikker. Mange har arbejdet med "petit point" hvor billederne bliver halvt så store. Mange af broderierne, kan man egnsbestemte, ud fra billederne.

Billede her under er lavet af min tipoldemor. Karen Øvlisen  Billede er fra 1863. Det har altid været der, hængt hjemme hos min mormor, men nu er det kommet lidt mere i "fokus" .... Min tipoldemor, var fra en fin bondeslægt, lige uden for Århus., Min mormor har fortalt at, det eneste min tipoldemor var lidt ked, var at den fine ramme, var lige lille nok. så den var for tæt på kanten af blomster.
Du kan læse meget mere om Øvli slægten på http://www.bedermallingarkiv.dk/

Efter alt det, måtte jeg, forståeligt nok, lave min egen navneklud.. jeg valgt nu at lave mit eget lille beskedne stamtræ. Selvom jeg er uddannet håndarbejdslærer, kan jeg jo ikke nå, en 13-14 årig, med de materialer, de havde til rådighed for over 150 år siden, til sokkeholderne.                                                  

Meget underlig, havde jeg, imens jeg lavede broderiet, en fjern tanke, om at jeg,
skulle nå at være færdig...??
Jeg sagde det aldrig noget til nogen, og havde, i den grad ikke nogen anelse om hvad jeg havde i vente.. I dag er jeg super glad for at det blev' færdigt...
Min mor rammede det ind til mig, så det var klart til at jeg kom hjem til jul... Det var en ok"" julegave. :-)

At strikke med en hånd

 "Klude strik"

Jeg er håndarbejds lære, handicappet eller ej, så selvfølgelig skal jeg strikke.. Det går bare ikke lige så let. Nogen gange, har jeg siddet midt  et arbejde, og tænkt......".Hvad er det enlig, du har gang i...du er hjerneskadet, er lammet i hovedet og har ataks og er følelsesløs" ... men øvelse gør mester... og jeg tror at strikning er rigtig godt for motorikken og hjernen,  man gør den samme bevægelse igen og igen.

Mit første strik er faktisk, fra mellem mine to operationer...Jeg var indlagt en "heldigvis" kort overgang på det lokale genoptræningscenter, fordi de troede at alt var som, det skulle være... Det var det ikke...Jeg blev dårliger og dårliger, og jeg fik aldrig strikket mer end det'
Man havde lige glemt en vene, der stod og sivede ....se http://kavernoes.blogspot.dk/

Da jeg, godt et halvt år senere, kom hjem for at komme i ambulant behandling, prøvede jeg igen.. det var mildest talt ikke særlig let. Jeg fik en stor hjælp af min mor, der huset fyldt af strikkepinde..Jeg kan simpelthen ikke få fat i maskerne, når det er de glatte pinde Der ud over kunne jeg kun strikke ret og jeg har fået hjælp af min mor og andre strikke kyndige, til at samle de tabte masker op..Tak for det.  

Efter noget tid, blev jeg færdig med min første klud..Alle strikker klude for tiden.. Det passer lige til mig. Jeg har hæklede en lille kant på, det er heldigvis ikke så svært, det går bare langsomt.

Nu er jeg ved min fjerde klud.. Det går bedre og bedre med at strikke, og jeg er begyndt at øver vrang. Det går stadig lidt tredt, det der med at tabe masker og skulle samle dem op igen. Så må det jo bare handle om at jeg ikke må tabe mine masker.....

Hjemme igen.

Den 12. juli 2016 blev jeg udskrev fra Kurhus.. det var ikke ens betydende med at jeg var færdig...Det er nogen gange hårdt at skulle forholde sig til at jeg er blevet så handikappet... Så har jeg tit gemmer mig "væk" i noget kreativt, patchwork fx. og hvad gør man, når det er lidt svært, at få kludene til at passe sammen? .. jeg har syet en masse "crazy patchwork" der skal tingene helst  ikke passe sammen.

Jeg har lavet 80 10x10 firkanter,. Det skulle gerne blive til et pænt stort tæppe.
Det startede enlig med at jeg, sammen med min datter (på 7) ville lave nogle hynder til kævlerne der står ved vores bål plads, af nogle raster jeg havde liggende. Patchwork er jo enlig oprindelig ment som at man syr nogle raster sammen...

Man kan sige at mit tæppe, er lavet at nogle raster, af nogle raster... Selvfølgelig har jeg været nød til at skære noget stof, i stykker, men det har været en kærkommen mulighed for at få ryttede lidt op i mit stof.