Forside

tirsdag den 24. januar 2017

Korssting - en go "historie"

Mit korssting. Nu med ramme.
Jeg er opvokset i en tid og i et miljø, hvor broderi og særdeles korsstings broderi, var lig med, "kvinderne tilbage til kødgryderne"
Jeg svor, da jeg blev uddannet håndarbejdes lærer, at jeg aldrig ville undervise i korssting...
Nu var jeg også så "heldig" at jeg har overtaget lokale og koordinerings rollen fra en, absolut dygtig men også meget stereotyp, ældre håndens arbejde lærerinde. Bla. mente hun at jeg, skulle føre alle børnene, igennem det samme, mølædte sækkelærreds -korstings boderi, med det samme halvsyntetiske garn... Jeg valgt nu at gøre tingene på min måde....

Men nu blev det sådan, at udskolingen, dvs, 7. 8. 9. , skulle have temauge om "skolen i gamle dage". Jeg skulle have dem i "håndgerning" Hvad lavede man i gamle dage i håndgerning? Korssting... Da jeg er indædt historie lærer, lige så meget som jeg er håndarbejdslærer/design lærer, var jeg jo nødt til at læse op på historien.
Jeg synes faktisk at det er lidt spændende...
Det må ha' været i efteråret 2014, før jeg blev syg,


Ruth Sørensens billede.Ruth Sørensens billede.Ruth Sørensens billede.

Historie !
Jeg læste at, selvfølgelig kun pigerne, i gamle gamle dage, broderede en "navneklud" mens de gik til præst og som helst skulle være færdig inden de skulle konfirmeres, så var de voksne, var færdig med skolen og skulle ud og tjene. "Kluden" kunne sige meget, om hvem de var, deres kunnen, deres flid og deres stand.
Der findes i tusindvis af broderier, fyldt med symboler og teknikker. Mange har arbejdet med "petit point" hvor billederne bliver halvt så store. Mange af broderierne, kan man egnsbestemte, ud fra billederne.

Billede her under er lavet af min tipoldemor. Karen Øvlisen  Billede er fra 1863. Det har altid været der, hængt hjemme hos min mormor, men nu er det kommet lidt mere i "fokus" .... Min tipoldemor, var fra en fin bondeslægt, lige uden for Århus., Min mormor har fortalt at, det eneste min tipoldemor var lidt ked, var at den fine ramme, var lige lille nok. så den var for tæt på kanten af blomster.
Du kan læse meget mere om Øvli slægten på http://www.bedermallingarkiv.dk/


Efter alt det, måtte jeg, forståeligt nok, lave min egen navneklud.. jeg valgt nu at lave mit eget lille beskedne stamtræ. Selvom jeg er uddannet håndarbejdslærer, kan jeg jo ikke nå, en 13-14 årig, med de materialer, de havde til rådighed for over 150 år siden, til sokkeholderne.                                                  

Meget underlig, havde jeg, imens jeg lavede broderiet, en fjern tanke, om at jeg,
skulle nå at være færdig...??
Jeg sagde det aldrig noget til nogen, og havde, i den grad ikke nogen anelse om hvad jeg havde i vente.. I dag er jeg super glad for at det blev' færdigt...
Min mor rammede det ind til mig, så det var klart til at jeg kom hjem til jul... Det var en ok"" julegave. :-)

1 kommentar:

  1. Dejligt at læse om "slægten" - og det ville være dejligt, hvis broderiet kunne restaureres, men vi bør i hvert fald sætte det op på noget syrefrit, så det ikke bliver værre

    SvarSlet