Forside

mandag den 30. januar 2017

Nu gik der alligevel sport i den..

Det skulle bare ha' været et hurtigt lille hygge patchwork tæppe, der var lavet af, rasterne fra rasterne, af de hynder, jeg sammen med Filippa, har lavet til vores bålsted. hmm...


Jeg er sikker på, at der skal en ensfarvet imellem, for at tæppet ikke bliver for spraglet .... men hvilken farve?.. Det har jeg grublet længe over. 
Nu har jeg altså investeret i noget lyseblåt, og noget kvilt eller jeg må hellere sige, bamse stof, i samme farve, til bagstykke... Jeg havde tænkt det som et lyst forårstæppe... 
Men hvor bredt skal mellemrummene så være?
Først havde jeg tænkt 5 cm. jo længere mellemrum jo længere og bredder tæppe... og jeg har alligevel lavet 80 firkanter, nu synes jeg det er nok, selvom det var sjovt at sy.

Lav altid en prøve. :-/
Jeg har fået en opslagstavle i julegave.. det var faktisk også noget, jeg har set på loftet, hos Spiche Design. Den er stor, stor nok til at til at der kan hænge et tæppe. Det er Så kan man vende og dreje sine lapper og se om tæppet nu er stort nok.. Det er super praktisk. 

Nu kan jeg ikke trække den så meget længere...

 Det var godt at jeg gik lavet en prøve.. Jeg er ikke tilfreds.. Jeg tror jeg skal lave mellemrummene halvt så brede. Kvalitet frem for kvantitet ... kludetæppe eller ej.








søndag den 29. januar 2017

Det er ikke en reklame!..

Og så måske lidt alligevel...
Hvis du skulle komme til Kongens Lyngby, Likørstræde, så kik forbi "Speich Design" hvis du bare er en lille smugle interesseret i patchwork og syning.. Det er en fantastisk butik/inspirationskilde.. Oppe på det lille bitte loft, holder de kurser, og en gang i mellem, åbent hus/kurser, om søndagen, for medlemmer. (du skal bare sige at du vil have nyhedsmail, så er du medlem,)

/

Sidste gang jeg var der, var i sommers, selvfølgelig sammen med en go' veninde,... til at holde mig under armen...
Vi var stuvet sammen på det lille loft.. jeg kan næsten ikke huske hvad oplæggene handlede om.. Jeg kan bare huske at jeg sad der .... hvor "syrede" det var, det ene øjeblik, at ligge min sygeseng og hive i den røde snor, det , andet øjeblik at høre om smart trekanter og  revolutionerne patchwork... (jeg blev udskrevet fra Kurhus, d. 12. juli) ..mærkeligt...

Nå, det er et fantastisk sted... men du får også lov til at betale for det...De har også de rigtige mærker, hvis man er til det, Kaffe Fassett, Liberty, mf.



Jeg har investeret lidt, efterhånden .. jeg er rigtig glad for min spray lim, når jeg skal ha' to stykker stof til at hænge sammen. Mine quilt hansker... der kan man vist bare købe nogle billige have hansker i Jem og fix.. Til gengæld er jeg meget glad for de "dutter" jeg har købt, til at sætte på linealerne. især når mine hænder nu vender så forkert, og jeg må skære med venstre.

tirsdag den 24. januar 2017

Korssting - en go "historie"

Mit korssting. Nu med ramme.
Jeg er opvokset i en tid og i et miljø, hvor broderi og særdeles korsstings broderi, var lig med, "kvinderne tilbage til kødgryderne"
Jeg svor, da jeg blev uddannet håndarbejdes lærer, at jeg aldrig ville undervise i korssting...
Nu var jeg også så "heldig" at jeg har overtaget lokale og koordinerings rollen fra en, absolut dygtig men også meget stereotyp, ældre håndens arbejde lærerinde. Bla. mente hun at jeg, skulle føre alle børnene, igennem det samme, mølædte sækkelærreds -korstings boderi, med det samme halvsyntetiske garn... Jeg valgt nu at gøre tingene på min måde....

Men nu blev det sådan, at udskolingen, dvs, 7. 8. 9. , skulle have temauge om "skolen i gamle dage". Jeg skulle have dem i "håndgerning" Hvad lavede man i gamle dage i håndgerning? Korssting... Da jeg er indædt historie lærer, lige så meget som jeg er håndarbejdslærer/design lærer, var jeg jo nødt til at læse op på historien.
Jeg synes faktisk at det er lidt spændende...
Det må ha' været i efteråret 2014, før jeg blev syg,


Ruth Sørensens billede.Ruth Sørensens billede.Ruth Sørensens billede.

Historie !
Jeg læste at, selvfølgelig kun pigerne, i gamle gamle dage, broderede en "navneklud" mens de gik til præst og som helst skulle være færdig inden de skulle konfirmeres, så var de voksne, var færdig med skolen og skulle ud og tjene. "Kluden" kunne sige meget, om hvem de var, deres kunnen, deres flid og deres stand.
Der findes i tusindvis af broderier, fyldt med symboler og teknikker. Mange har arbejdet med "petit point" hvor billederne bliver halvt så store. Mange af broderierne, kan man egnsbestemte, ud fra billederne.

Billede her under er lavet af min tipoldemor. Karen Øvlisen  Billede er fra 1863. Det har altid været der, hængt hjemme hos min mormor, men nu er det kommet lidt mere i "fokus" .... Min tipoldemor, var fra en fin bondeslægt, lige uden for Århus., Min mormor har fortalt at, det eneste min tipoldemor var lidt ked, var at den fine ramme, var lige lille nok. så den var for tæt på kanten af blomster.
Du kan læse meget mere om Øvli slægten på http://www.bedermallingarkiv.dk/


Efter alt det, måtte jeg, forståeligt nok, lave min egen navneklud.. jeg valgt nu at lave mit eget lille beskedne stamtræ. Selvom jeg er uddannet håndarbejdslærer, kan jeg jo ikke nå, en 13-14 årig, med de materialer, de havde til rådighed for over 150 år siden, til sokkeholderne.                                                  

Meget underlig, havde jeg, imens jeg lavede broderiet, en fjern tanke, om at jeg,
skulle nå at være færdig...??
Jeg sagde det aldrig noget til nogen, og havde, i den grad ikke nogen anelse om hvad jeg havde i vente.. I dag er jeg super glad for at det blev' færdigt...
Min mor rammede det ind til mig, så det var klart til at jeg kom hjem til jul... Det var en ok"" julegave. :-)

søndag den 22. januar 2017

At strikke med en hånd

 "Klude strik"

Jeg er håndarbejds lære, handicappet eller ej, så selvfølgelig skal jeg strikke.. Det går bare ikke lige så let. Nogen gange, har jeg siddet midt  et arbejde, og tænkt......".Hvad er det enlig, du har gang i...du er hjerneskadet, er lammet i hovedet og har ataks og er følelsesløs" ... men øvelse gør mester... og jeg tror at strikning er rigtig godt for motorikken og hjernen,  man gør den samme bevægelse igen og igen.

Sine Mikkelsens billede.

Mit første strik er faktisk, fra mellem mine to operationer...Jeg var indlagt en "heldigvis" kort overgang på det lokale genoptræningscenter, fordi de troede at alt var som, det skulle være... Det var det ikke...Jeg blev dårliger og dårliger, og jeg fik aldrig strikket mer end det'
Man havde lige glemt en vene, der stod og sivede ....se http://kavernoes.blogspot.dk/

Sine Mikkelsens billede.

Da jeg, godt et halvt år senere, kom hjem for at komme i ambulant behandling, prøvede jeg igen.. det var mildest talt ikke særlig let. Jeg fik en stor hjælp af min mor, der huset fyldt af strikkepinde..Jeg kan simpelthen ikke få fat i maskerne, når det er de glatte pinde Der ud over kunne jeg kun strikke ret og jeg har fået hjælp af min mor og andre strikke kyndige, til at samle de tabte masker op..Tak for det.  

Efter noget tid, blev jeg færdig med min første klud..Alle strikker klude for tiden.. Det passer lige til mig. Jeg har hæklede en lille kant på, det er heldigvis ikke så svært, det går bare langsomt.




Nu er jeg ved min fjerde klud.. Det går bedre og bedre med at strikke, og jeg er begyndt at øver vrang. Det går stadig lidt tredt, det der med at tabe masker og skulle samle dem op igen. Så må det jo bare handle om at jeg ikke må tabe mine masker.....

fredag den 20. januar 2017

Hjemme igen.

Den 12. juli 2016 blev jeg udskrev fra Kurhus.. det var ikke ens betydende med at jeg var færdig...Det er nogen gange hårdt at skulle forholde sig til at jeg er blevet så handikappet... Så har jeg tit gemmer mig "væk" i noget kreativt, patchwork fx. og hvad gør man, når det er lidt svært, at få kludene til at passe sammen? .. jeg har syet en masse "crazy patchwork" der skal tingene helst  ikke passe sammen.


Jeg har lavet 80 10x10 firkanter,. Det skulle gerne blive til et pænt stort tæppe.
Det startede enlig med at jeg, sammen med min datter (på 7) ville lave nogle hynder til kævlerne der står ved vores bål plads, af nogle raster jeg havde liggende. Patchwork er jo enlig oprindelig ment som at man syr nogle raster sammen...


Man kan sige at mit tæppe, er lavet at nogle raster, af nogle raster... Selvfølgelig har jeg været nød til at skære noget stof, i stykker, men det har været en kærkommen mulighed for at få ryttede lidt op i mit stof.




tirsdag den 17. januar 2017

EN SYGE MELDING.

Min tid på Kurhus

NU er det vist på tide, at jeg får opdateret min Scrapbog. Den har ikke været død, men det har jeg næsten.. se http://kavernoes.blogspot.dk/
Det er en lang historie og jeg er blevet godt og grundig hjerneskadet og handikappet, især på min højre side og jeg er af naturen, højrehånet... :-(

Men det skal ikke forhindre mig i at være kreativ og have noget mellem hænderne... jeg vil blive tosset, hvis jeg ikke kunne noget...
Jeg lå inde på Rigshospitalet, i min syge seng og tænkte, at hvis jeg for pokker da bare kunne bruge en patchwork pizza kniv.... det kan jeg ikke helt.....  min højre arm/side er halvt så stærk som den venstre.. des uden er min højre side delvis følesløs og har "Ataksi" min højre side er ikke død, men mmm.. jeg kan ikke helt styre mine bevægelser og har mistede min fin motorik.Skade på lille hjernen...
Så må jeg jo bare bruge min venstre og den højre så godt jeg kan.

Nå efter et par operationer, og frem og til bage.. bliver jeg 12. januar 2016, indlagt på "Kurhus" CfN. i Dianalund, Felidelfia
De har et lukket værksted, hvor jeg fik lov til at være... det var lidt mærkeligt.. det var et værksted for sentudviklede... Jeg er håndarbejdskærer, sad i kørestol og hade hjælper med...

Med lidt hjælp fik jeg lavet et lille patchwork tæppe.



Efter jeg havde lavet mit tæppe, var jeg lidt mættede "" Jeg havde nået mit mål. Der var også så mange ting, at lave på Kurhus... Jeg var begyndt at gå og cykle (på en trehjulet) Jeg cyklede ned i byen og købte ind, og jeg fandt en cafe' hvor jeg sad og øvede bogstaver og figurer...første klase om igen...

Så blev det Påske. Der blev pyntede op i den helt store stil. I den anledning, fik jeg et lille får ind på min stue..nu står det i min vindueskarm og minder mig om sjove dage på Kurhus.....


En eftermiddag skulle vi alle sammen klippe gækkebreve, plejere og klienter, det var bla. en del af træningen, da stort set alle klinter, døjer med en dårlig arm.
Jeg har lavet gækkebreve i tusindvis, men hvad hjælper det, at man kan det i hovedet, hvis man ikke kan det i hænderne?.. Der er ikke andet for end at begynde forfra, hvad for en saks virker og kan jeg bruge venstre?..og fik da lavet et. til stor glæde for min datter og mine små nevøer, så er det da lige meget, hvordan det er klippet.



På Kurhus eller CfN er der tilknyttede en neuropædagog, det var primært hende der stod for arrangementer og gav os udfordringer.
På et tidspunkt gav hun mig en bunke blade, og sagde at jeg skulle lave en collage, det gjorde jeg så.... Det er mig en gåde, hvordan jeg fik klippet det ud. Jeg tror det var en god saks, eller også havde jeg god tid, eller også var jeg i god træning? ..med hensyn til hånden...Alting skal holdes ved lige..især når man er blevet hjerneskadet.


       

lørdag den 31. maj 2014

Raku brændte knapper

Alle mine knapper ligger stadig i Jylland og venter på at blive brændt.. men for nogle dage siden, tog min mor, nogle af dem med, til en raku brænding, et sted nede på Mols. Jeg synes de er blevet rigtig rigtig fine, og ville gerne ha været med, men sådan kan det ikke altid være. Sådan som jeg har forstået det, er det den form for branding man brugte i gamle dage til lertøj. Man brænder, i bogstavligste forstand, leret i en isoleret tynde, til det er glødende, så lægger men det i noget hø, og til sidst i koldt vand. Det er en meget kort proces, og der er vist lidt diskussion om, hvor solidt raku brændt ler er. Ret mig gerne.

Jeg har jo altså ikke været med :-/ og ikke haft dem i hænderne endnu, men jeg har fået nogle fine billeder. Så bliver der nok en anden gang. :-)